Flemming Erichsen

    Personligt stemmetal: 312

    Stilling:Forh. Borgmester i Korsør, Havnechef
    Alder:
    Telefon:2122 6555
    Email:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

     

    KORSØR — SAMARBEJDE — FREMSKRIDT
    Har betydet meget for mig igennem mit mangeårige virke for først Korsør Kommune og siden i Slagelse Byråd. 
    Jeg er stolt og glad over Korsørs udvikling fra Færgeby til Bro-by. Jeg var som borgmester skeptisk over for kommunesammenlægningen. Jeg var ikke i tvivl om at vi kunne blive til en meget stærk og dynamisk Kommune med den beliggenhed vi har, med de tre købstæder, de mange landdistrikter og vores øer - med de mange forskelligheder vi har.

    Jeg tror på at forskellighed er godt. Min bekymring gik på om vi var for forskellige og ville få svært ved at respektere hinandens forskelligheder. Hvis vi ikke accepterer og respekterer vores forskelligheder, bliver vi aldrig en stærk og dynamisk kommune til gavn for vores borgere og erhvervsliv.

    KORSØR
    Jeg er ikke i tvivl om at Korsør er og bliver mit hjem. Jeg ved også at det kun går godt for Korsør, hvis det går godt for hele Slagelse Kommune. Jeg respekterer og er meget glad for vores forskellighed. En god handelsby i Slagelse, hvor vi også har skabt gode rammer for undervisning af vores børn og unge. Jeg er stolt over hele miljøet omkring havnen i Skælskør og det store engagement dér er i Skælskør. Jeg er stolt over det liv der udspiller sig i vores landdistrikter og det utrolige engagement blandt borgerne på Agersø og Omø. Det er en styrke at vi har så meget at byde på i vores kommune.

    SAMARBEJDE.
    Jeg tror, at der er mange der er enige med mig i at man skal samarbejde. Men et samarbejde forudsætter at man respekterer hinandens forskelligheder. Både borgere, erhvervsliv, kulturinstitutioner, idrætslivet og alle andre steder. Men hvis ikke Byrådet kan samarbejde. Hvis ikke byrådet respekterer forskelligheden og forskellige holdninger, hvordan kan vi så forvente det af vores borgere og vores erhvervsliv?

    FREMSKRIDT.
    Fremtiden kommer af sig selv, men ikke fremskridtet. Fremskridt skabes kun i fællesskab. Det er byrådets fornemste opgave at skabe rammerne for erhvervsudvikling og arbejdspladser, for bosætning og turisme. Kun sådan skabes der udvikling og fremskridt til gavn for os alle. Lighed opnås ved at behandle mennesker forskelligt. Forskellighed er en styrke. Forskellighed skaber dynamik og vækst, MEN kun hvis vi lytter til hinanden, respekterer hinanden og samarbejder. 

    © 2017 Socialdemokratiet-Slagelse kommunekreds. Alle Rettigheder reseveret.