Ali Yavuz

    Personligt stemmetal: 572

    Stilling:Virksomhedskonsulent
    Alder:43
    Telefon:2029 5866
    Email:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Facebooklink:facebook/ali.yavuz.4200

    Ikke langt fra ord til handling.
    Jeg er 43 år, gift og har 4 børn. Til daglig arbejder jeg som virksomhedskonsulent.
    Jeg sidder i dag i byrådet og er medlem af Erhvervs-, Plan- og Miljø samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Da jeg stillede op for fire år siden, gik jeg til valg på bl.a. en ambitiøs erhvervspolitik og en bedre beskæftigelses- og integrationspolitik.

    Jeg har haft muligheden for at sætte socialdemokratiske fingeraftryk i den udstrækning, det var muligt. Det arbejde vil jeg gerne fortsætte med endnu en periode til gavn for Slagelse Kommunes borgere og virksomheder. Stem personligt på Ali Yavuz den 21. november, kandidat nr. 7 på liste A.

    Ambitiøs erhvervspolitik – blandt 10 bedste erhvervskommuner i DanmarkVi skal fastholde og udvikle de arbejdspladser vi allerede har i kommunen og samtidig tiltrække flere nye virksomheder. Som kommune skal vi i langt højere grad satse på iværksættere. Det er iværksættere med de gode idéer, som skaber vækst og nye arbejdspladser. Vi skal være blandt de 10 bedste erhvervskommuner i Danmark inden næste kommunalvalg.

    Bedre beskæftigelses- og integrationspolitik – Slagelse Kommune som rollemodelBeskæftigelses- og integrationspolitikken hænger uløseligt sammen og tilknytning til arbejdsmarkedet er nøglen til vellykket integration. Alt for mange etniske minoriteter står i dag udenfor arbejdsmarkedet. Slagelse Kommune har som den største arbejdsgiver et særligt ansvar i denne henseende og skal gå foran som en rollemodel og påtage sig et større socialt ansvar.

    Uddannelsespolitik - investering i tidlig forebyggelse
    Vi skal i langt højere grad satse på forebyggelse i bl.a. daginstitutionen og i folkeskolen end det er tilfældet i dag. Desuden vil jeg arbejde for at langt flere unge - særligt drenge - gennemfører en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Her har vi en kæmpe udfordring og det skal der gøres noget ved.

    © 2017 Socialdemokratiet-Slagelse kommunekreds. Alle Rettigheder reseveret.