Charlotte B Petersson

    Personligt stemmetal: 2.697

    Stilling: Laborant hos et vintapperi og pendler fra Korsør til Brøndby.
    Alder:51

    Har været medlem i partiet, siden mine unge DSU dage, hvor jeg var aktivt medlem.
    Siden har jeg været, og er, engageret i HK, brancheklubber og sektorbestyrelser, og nu også i den lokale parti bestyrelse.
    Jeg har også en læreruddannelse, og har i mange år undervist udviklingshæmmede i aftenskole regi.
    I 8 år boede jeg i London, hvor jeg kunne se hvor galt det kan gå når man udsulter folkeskolen, modarbejder fagbevægelsen og i øvrigt bærer sig konservativt ad.

    Der er mange emner der skal tages fat i, men her er de aspekter jeg vil lægge hovedvægt på:

    Infrastrukturen. Som mangeårig pendler både med det offentlige, og som bilist, ligger infrastrukturen højt på min dagsorden. Den offentlige trafik er udsultet, med gammelt og utidssvarende udstyr til følge, dette ved vi alle betyder forsinkelser, og en dårlig dækning af yderområderne.
    Arbejdspladser. Det skal gøres attraktivt for virksomhederne at flytte ud, hvor deres medarbejdere bor.
    Uddannelse. Vores uddannelsesniveau ligger relativt lavt. Uddannelserne skal styrkes lokalt, vi kan ikke konkurrere på mange andre parametre end vores viden, og det aspekt skal være et fokusområde. Når medborgerne bliver uddannede og mere ”hele” bliver de ressourcestærke, stiller krav til deres omgivelser og kan yde mere selv. Der vil få det lokale foreningsliv til at blomstre og dermed også lokalsamfundene.

    Jeg har : Visioner – friske tanker – og ikke mindst lysten til at medvirke til at gøre vores region endnu bedre.

    © 2017 Socialdemokratiet-Slagelse kommunekreds. Alle Rettigheder reseveret.